PEDER LYKKE-HØJHUSET ER NU FOR ALVOR PÅ VEj MOD BEVARING

Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvorledes facadebeklædningen kommer til at tage sig ud rent arkitektonisk, ligesom materialevalget heller ikke er foretaget endnu. Sikkert er det dog, at Peder Lykke-højhuset tæt ved Amager Fælled om få år kommer til at fremstå med et helt nyt og opdateret udtryk. Eller i hvert fald næsten sikkert, for nu er der formelt sagt god for selve projekteringsfasen i forbindelse med det omfattende renoveringsprojekt.

Peder Lykke-højhuset er en ikonisk betonkonstruktion opført i 1971, der i 2014 blev dømt til nedrivning af Københavns Kommune, da en stor del af den udvendige betonkonstruktion efterhånden var stærkt forvitret. I slutningen af 2022 måtte beboerne derfor fraflytte lejlighederne. Siden er der imidlertid kommet stort fokus på værdien af at renovere og bevare i stedet for at rive ned og bygge nyt. Dermed får den gamle beton nyt liv.

MINDRE CO2 - MERE BYGNINGSKULTUR

I dag ejes ejendommen af boligselskabet Domea København, der har sat og fortsat sætter store kræfter ind på at bevare Amagers ældste højhus. Planen er, at renoveringen skal give plads til 240 ungdomsboliger på de i alt 16 etager, og den endelige tilladelse til at igangsætte projekteringsfasen blev givet på et møde i Københavns Borgerrepræsentation i december. Det er man glade for i Domea København, hvor bæredygtighed og grøn omstilling for alvor er kommet på dagsordenen.

Arbejdet har stået på i cirka halvandet år, og nu venter en projekteringsfase på ligeledes i omegnen af halvandet år inden de næste skridt, som i første omgang bliver den egentlige udbudsfase og valg af hovedentreprenør samt senere godkendelse af økonomien i projektet. Som bygherre er Domea København dog ikke i tvivl om, at renoveringsprojektet er en god investering i bestræbelserne på både at reducere CO2-aftrykket og at bevare dansk bygningskultur.

OMTANKE BETYDER NYE PERSPEKTIVER

”Vi er blevet mere opmærksomme på det utidssvarende i hovedløst at rive ned og køre væk. Spørgsmålet er dybest set, om vi har råd til ikke at være nysgerrige og undersøge, om det kan lade sig gøre at bevare dele af bygningen. Der er, som jeg ser det, mange gode grunde til at renovere et hus som dette, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.” Sådan sagde formanden for Domea København, Villy Brejning tilbage i 2024, da man løftede sløret for planerne.

Man er godt klar over, at det ikke nødvendigvis er lettere at renovere og transformere end at rive ned, men hos Domea.dk, der er byggeforretningsfører på projektet, siger projektchef Ionee Skovgaard, at det giver god mening. Branchen kan ikke blive ved med at rive ned og bygge nyt. Det er nødvendigt at tænke anderledes, og jo mere man har undersøgt det gamle hus, desto flere perspektiver har man fundet for både genanvendelse og minimering af ressourceforbrug.

ET SOLIDT OG STÆRKT BETONRÅHUS

Det er især bygningens svalegange, der er slidte og forvitret, så tanken har været at nedtage disse og bevare råhuset, altså bygningens kerne. Undersøgelser gennemført af ingeniørvirksomheden Sweco har vist, at selve konstruktionen er stærk nok til, at huset kan renoveres. Dermed blev døren åbnet for en dialog med Københavns Kommune og Landsbyggefonden om, hvordan den plan kan realiseres.

”Undersøgelserne har dokumenteret, at betonkernen i højhuset er intakt og faktisk lever op til nutidens krav til armering. Dertil kommer, at en lang række bygningselementer forventes at kunne genbruges. Samtidig bevarer vi bygningens funktionalistiske udtryk. Vi synes, det er mest ærligt at være tro mod originalen samtidig med, at vi skaber en løsning, som lever op til de krav, der stilles til en moderne og attraktiv bolig,” forklarer Ionee Skovgaard.

EN DEL AF BYGNINGSKULTURARVEN

Det er arkitektvirksomheden AART, der har ansvaret for, hvorledes Peder Lykke-højhuset fortsat skal spille en rolle som lokalhistorisk vartegn. AART har udarbejdet et såkaldt visionsoplæg med skitser og  visualiseringer. Højhuset repræsenterer en vigtig bygningskulturarv fra 1970’erne. Det fremtidige udtryk vil værne om bygningens originale arkitektur, blandt andet ved at videreføre de vandrette bånd i facaden som et centralt greb.

Den største udfordring har imidlertid været at finde ud af, om bygningen rent faktisk er stærk nok til så at sige at kunne holdes i live og dermed fortsætte sin tilværelse som ramme om flere hundrede nye boliger. Spørgsmålet var ganske enkelt, om den bærende betonkonstruktion ville kunne holde, men det var ikke sådan lige at finde frem til den viden og de data, der kunne hjælpe til med at dokumentere dette.

FIRE STATIKERE MED PÅ PROJEKTET

”Bygningen er opført efter regelsæt tilbage fra 1960’erne, så selvom vi både scannede armeringen og tog boreprøver af betonen, var vi nødt til at finde frem til og kontakte den statiker, der oprindelig havde været på projektet. Vi var med andre ord nødt til at finde en farbar vej, der kunne hjælpe os med at finde frem til, om vi kunne genbruge den oprindelige konstruktion,” forklarer Christian Hangel, der er projektleder og arkitekt i arkitektvirksomheden AART.

I forbindelse med projektet har ikke mindre end fire statikere været tilknyttet. Det var nemlig ikke blot nok at grave tilbage til og finde viden om, hvordan bygningen var opført. Man skulle også finde ud af, om den i sin tid blev opført efter forskrifterne. Men dommen var klar. Peder Lykke-højhuset kan sagtens klare en både arkitektonisk og funktionel opgradering. Det er vigtigt at vide, når man skal ind og pille ved statikken.

NYE LAG UDENVENDIGT GIVER LIV

”Vi startede med at undersøge bygningens potentiale samt iboende kvaliteter, og med det afsæt så vi på, hvordan den kunne bevares. Helt grundlæggende bygger projektet på idéen om at genbruge råhuset og betonkonstruktionen. Vi fjerner det, der er ødelagt, blandt andet svalegangene, bevarer det, der kan genanvendes, og tilføjer nye, meningsfulde lag, der giver bygningen nyt liv og bygger videre på dens fortælling,” siger Christian Hangel videre.

Transformationen bygger således bro mellem de eksisterende ressourcer og fortællinger samt de nødvendige moderniseringer, der fremtidssikrer bygningen og skaber attraktive ungdomsboliger. Med afsæt i en grundig analyse og værdisætning af bygningens arkitektoniske kvaliteter arbejder man således lige nu på at definere den konkrete, fremtidige udformning af det gamle højhus på Peder Lykkes Vej.